
Andersen, Erik André: Julius Nielsen (PB)
Julius Nielsen (1901-1981) var den første dansker i
verdenseliten i korrespondanceskak. Han deltog i VM-finalerne 1965-68 og
1972-76 og lagde dermed grunden til Danmarks k-skak succes med navne som Jørn
Sloth, Erik Bang, Ove Ekebjærg og Allan Poulsen. Bogen fortæller historien om
Julius Nielsen som k-skak mester i et dansk og internationalt perspektiv og
viser alle hans 170 kendte k-skak
partier, mange kommenteret af ham selv eller hans modstandere, heriblandt
verdensnavne som Hans Berliner, Lothar Schmid og Alberic O'Kelly.
Om forfatteren:
Erik André Andersen er skakhistoriker og PhD
i Øststatskundskab. Før universitetskarrieren aktiv skakspiller i den danske
elite. Medarbejder ved Skakbladet og forfatter til bøgerne ‘Skakkens mestre. De
store, der ikke blev verdensmestre. Perioden 1895-1930.’ og ‘Den sovjetiske
skakskole. Perioden 1941-1965.